
Om bogen
Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset – død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?
Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.
Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.
Hvad andre synes
Anmeldelser af Enkernes land – E-bog, Lydbog
Super spændene, godt skrevet 👍🤩
Jeanne
Virkelig god bog :) Synes det var en fed fortælling og elsker når noget fiktivt gøre man bliver nysserige på noget fakta eller kan være med til at starte samtaler/debatter om historien. Oplæsning skulle jeg personligt lige vænne mig til i starten, men da det var gjort, så var oplæseren med til at gøre fortælling god og levende
Angie Mari
Bogen er velskrevet, et malerisk sprog og med mange historiske referencer, som er med til at skabe en komplet historie. Super oplæser! Kan varmt anbefales.
Allan
Virkelig spændende, håber den vil blive filmatiseret. Kæmpe fan !
Merete