Staunings arv

Staunings arv

Om bogen

Det regner 179 dage om året i Danmark, vi har et af de højeste skattetryk i verden, og vores gennemsnitlige levealder er bekymrende lav. Alligevel er vi danskere det lykkeligste folk i verden. Hvorfor?

I denne bog giver socialdemokraten Dan Jørgensen sit svar. Det er historien om velfærdsstatens betydning for danskernes liv. En beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kom til magten i Tyskland.

Staunings tid var tumultarisk. Arbejdsløshed og fattigdom prægede Amerika og Europa. I mange lande fiskede totalitære ledere i de rørte vande og vandt magten. Sådan gik det ikke i Danmark. Denne bog beskriver, hvordan Stauning i stedet samlede landet og lagde grundstenene til det Danmark, vi kender i dag.

Nu lever vi igen i en opløsningstid. Politikerleden vokser, og populister vinder valg. Trump, Le Pen og Brexit er symptomer på, at noget er gået galt. Politikerne har mistet kontakten med befolkningerne.

Ifølge Dan Jørgensen bør alarmklokkerne også ringe i Danmark. Nok er vi kåret til verdens lykkeligste land, men hvor længe vil det vare ved? Folk føler sig markant mere utrygge i dag end de gjorde for bare ti år siden, og andelen af danskere, der tror på en bedre fremtid for dem selv og deres familier, er faldende.

Dan Jørgensens bog om Stauning er en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. Det er en bog om, at politik nytter. Og at man skal tage ved lære af historien, når den viser tegn på at gentage sig selv.

Forfatter.Dan Jørgensen
Oplæser.Morten Rønnelund

Hvad andre synes

Anmeldelser af Staunings arv

Der er ikke nok bedømmelser endnu

Der er ikke nok bedømmelser endnu