Thomas og sofatyvene

Thomas og sofatyvene

Om bogen

Af forfatteren er tidligere udgivet Rejsen til det ukendte og øksens magt, der begge kombinerer et realistisk og et eventyrligt plan. Det samme koncept er brugt i denne roman for de lidt yngre børn. I Lille Kivløse bliver der en nat stjålet en række senge og sofaer. Den ca. 5-6 årige Thomas og hans ven Bruno beslutter sig til at opklare sagen og følger sporet ud i skoven, hvor de møder den gamle troldmand Darduse. Han tager dem med til de stjålne senge i landet Divanesien, hvor der hersker kaos og træthed, fordi Kong Fus ikke kan sove og så heller ikke vil lade undersåtterne gøre det. Men alt ender lykkeligt, da Thomas får den gode idé at bytte de stjålne senge ud med den sofa, hans egen far ligger og snuer på hele dagen. Bogen er illustreret med en række fine, levende tuschtegninger af Per åhlin. Der fortælles med humor og ironi, og Thomas kan godt minde lidt om Benny Andersens Eigil, dog forekommer humoren her mig noget mere voksenrettet end Andersens, og jeg tror, den vil gå hen over hovedet på en stor del af målgruppen, ligesom den vil skuffes lidt over det noget prosaiske eventyrland, Divanesien. Til oplæsning for de 5-8-årige. 10-årige vil kunne læse den selv, men vil nok finde plottet for tyndt.Elin Søborg
© IBC

Hvad andre synes

Anmeldelser af Thomas og sofatyvene

Der er ikke nok bedømmelser endnu

Der er ikke nok bedømmelser endnu